En tynd pige fanget i en tyk kvindes krop!

Blogindlæg fra min første blog… dateret d. 21. maj 2012…

Jeg ved ikke om i kender det? Det der med at vågne op en dag og indse at man ikke ser ud som man troede man gjorde.

For mig var der tale om en brat opvågning! Jeg opdagede at jeg ingen spejle havde udover nogle små af slagsen … Ingen der kunne vise fuld figur. Når jeg gik forbi butiksvinduer gjorde jeg ikke som mange andre gør: lige tjekke om numsen nu sidder rigtigt og man er bootylicious… Jeg så rent faktisk på varerne (dyrt blev det) og hvis der ikke var varer, så tjekkede jeg max. om håret sad (og det gjorde det næsten aldrig).
Katten i Alice in Wonderland kan noget med at hovedet svæver… Det kunne jeg også. Der på gader og stræder gik der et hoved rundt uden krop… Det absurde i den observation er, at dem jeg har mødt på min vej antageligt har mødt en krop uden hoved… Uanset hvad er det som om at mit hoved og min krop først blev hæftet sammen for få år siden … Og det først er nu at hovedet har indset, at det er nytteløst at forsøge at frastøde det fremmede korpus.
Jeg har altid følt mig meget mindre end jeg er… Jeg er aldrig nået helt ud til huden… Som en slank velproportioneret kvinde, der har taget en sumu-bryder dragt på… Og lynlåsen i ryggen er gået i baglås! En tynd pige fanget i en tyk piges krop…
Hvis tykke piger er glade piger… Så er jeg jo en jubel-lykkelig en af slagsen….