Chia Trifli

Chia Trifli

Chia Trifli

Efter et par mislykkede forsøg på Chiagrød sidste år har jeg holdt en lang pause … jeg har valgt at give det en ny chance og dett er jeg dælme glad for nu … det har nemlig gjort mig en nem type morgenmad rigere … Som tilmed er supernem at have med på farten – og holder mig mæt i 5-6 timer, hvis jeg supplerer med et hårdkogt æg og er kop kaffe med fløde.

Der indgår bær i denne opskrift og de er normalt ikke en del af striks LCHF, der bruges dog ikke meget i disse to portioner, men de kan udelades, hvis du ønsker en striks version.

Denne lille lækre sag består af 4 komponenter:

Kold Chiagrød, Bær kompot, Flødeskum og hakkede mandler.

De 4 komponeter klargøres aftenen før og samles så i lag inden servering.

Kold Chiagrød (2 portioner)

  • 2 dl usødet mandelmælk (kan erstattes af kokosmælk eller en blanding af vand og piskefløde)
  • 2 spsk chiafrø
  • 1/4 tsk vaniljepulver
  • 1/2 tsk sukrin gold (kan erstattes af sukrin eller suvida)

Hæld ingredienserne i en beholder der kan rumme minimum 2 1/2 dl med tæt låg, luk låget og ryst blandingen godt sammen. Stil grøden på køl i minimum 5 timer.

Bær kompot (kan udelades for en mere striks version)

  • 1 dl bær (evt. hindbær og/eller blåbær)
  • en smule sukrin fibersirup (kan erstattes af et drys sukrin)
  • 1/2 tsk chiafrø

Mos bærene med en gaffel og giv dem et hurtigt opkog – evt. i mikroovnen i 30 sekunder, tilsæt sukrin sirup og chiafrø. og rød det god sammen. Kom i en lille skål og stil på køl til triflien skal samles.

Flødeskum

  • 1 1/2 dl piskefløde

Piskes til skum og stilles på køl til den skal bruges.

Hakkede mandler

  • 1/2 dl mandler

Mandlerne hakkes fint med en kniv – kom dem i en skål og lad dem stå klar på køkkenbordet til næste morgen.

 

Trifli-samling

Find to glas, der kan rumme lidt mere end 2 dl. Drys lidt hakkede mandler i bunden på dem begge, fordel lidt chiagrød i dem hver, et tyndt lag kompot og lidt flødeskum. Gentag en gang mere og afslut med et lag chiagrød toppet med kompot. Du kan nøjes med at lave et enkelt lag, men det gør noget ved teksturen at der er flere lag.

 

Velbekomme!

Serveringsforslag:

Skærmbillede 2015-11-04 kl. 20.03.30

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *