Blomkåls Pandebrød med Cheddar

 

I weekenden stod den på Broccoli Pandebrød – i dag blev opskriften tryllet til Blomkåls Pandebrød … Og nøj, det var godt … Også som “pølsebrød” til en ristet hotdog (se mere nederst i opslaget)
Blomkåls Pandebrød (8-9 stk)
500 gram dampet blomkål (med stok)
1 dl fløde (kan erstattes med vand)
4 æg
1 tsk bagepulver
2 spsk fiberhusk
Salt
2 dl revet cheddar (kan erstattes af andre oste)
Smør til stegning
Blend de dampede blomkåls buketter og stokken (det kan gøres i microovnen med lidt vand i bunden i 6 minutter) med fløde og æg.
Tilsæt bagepuvler, fiberhusk og salt og blend det jævnt. Tilsæt osten og vend det hele sammen.
Smelt smør på panden, kom et par store klatter dej på panden, form dem ved at trykke på dejen med bagsiden af en spiseske og steg gyldenbrune ved mellem-høj varme (vendes et par gange)
Spist dem lunt med det samme eller opbevar den på køl eller i fryser.
Tag den med på madpakken, byg en sandwich eller lav en lækker “hotdog” med en ristet pølse og en “falsk” remoulade af 3 spsk mayonnaise, 1/2 tsk gurkemeje, lidt finthakket rødløg og 1 1/2 spsk hjemmelavet Rabarber-Karry Chutney.

 

You may also like...

2 Responses

  1. helle siger:

    ihhh – de er gode – sådan rigtig gode! Havde ikke noget bagepulver, men det gik fint alligevel – ny favorit:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *