Jordbærtærte på Peanutbund

 

Har du fået uventede gæster eller skal du have en hurtig og nem kage eller dessert på en travl dag, så er den her. Den kræver dog at du har en microbølgeovn.
Det er en videreudvikling af mine Peanutbutter Ramakin-kager (MugCakes)
Jordbærtærte med Peanutbund (4 portioner)
Bunden:
3 spsk peanutbutter (med top)
1 spsk kokosolie (med top)
2 spsk med smør (med top)
2 spsk sukrin gold
2 spsk vand
1 tsk vaniliepulver
1 tsk bagepulver
1 dl + 2 spsk mandelmel (i alt 125 ml)
Smelt peanutbutter, kokosolie og smør i microbølgeovnen i 1,5-2 minutter – tag blandingen ud og rør i gennem hvert halve minut. Når blandingen er smeltet godt sammen tilsættes sukrin gold, vand og vaniliepulver. Tilsidst røres bagepulver og mandelmel. 
Rør godt rundt og fordel i en aflang silikoneform eller 4 store silikone muffinforme … Bag microovnen i 2,5-3 minutter.
Laver du dobbeltportion bages kagerne i dobbelt tid – 5-5,5 minutter – da microovnens tilberedelsestid handler om masse. 
 
Pynt af kagen:
100 gram smeltet mørk chokolade
2,5 dl piskefløde (pisket til flødeskum)
1 bakke jordbær
Vend den lune kage/de lune kager ud på et fad. Smelt chokoladen over et vandbad og fordel det ud over den varme kage. 
 
Lad kagen stå at køle af.
Pisk flødeskum og kom det i en sprøjtepose med stor stjerneformationen tyl. Fordel flødeskum på kagen og skær jordbær i halve på den brede side og stil dem rundt om kagen.
Nyd den!

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *