Blåbær Kokoskage med Citron Frosting

Denne kage er nem at bage og har den rette balance mellem sød og syrlig.
Kagen (16-20 stk)

5 æg 
50 g sukrin+ (eller 100 gram sukrin)
75 gram Kokosfiber
25 gram kokosmel 
2 tsk bagepulver
1 dl vand
1 dl piskefløde
125 gram blåbær
Tænd ovnen på 180 grader (varmluft).
Del æggene i blommer og hvider i hver deres skål og pisk hviderne stive. 
Pisk blommerne lyse og luftige med sukrin.Bland Kokosfiber, kokosmel og bagepulver i en skål og tilsæt det lidt ad gangen i æggemassen mens du pisker, så det bliver til en ensartet masse. Rør vand og piskefløde i tilsidst.
Vend derefter de piskede æggehvider i dejen og rør det forsigtigt til en ensartet dej.
Hæld dejen op i en kage form beklædt med bagepapir. Fordel dejen jævnt i formen.
Skyl bærene og fordel dem regelmæssigt ud over kagen – giv dem et lille tryk, så de kommer ned i dejen, men stadig har 3-4 millimeter over dejen.

Bag midt i ovnen i 21-24 minutter.

Frosting 

100 gram blødt smør
100 gram sukrin melis
Fintrevet skal af 1 citron
0,5 tsk vaniljepulver 
150 gram cream cheese (evt. Philadelphia)
Rør smør og sukrin melis godt sammen til en ensartet masse uden klumper. Tilsæt vaniljepulver og citronskal (gem evt. lidt a skallen til at pynte kagen med). Rør det i og tilsæt cream cheese og rør frostingen grundigt sammen.

Lad kagen køle helt ned, smør den med frosting og pynt den med lidt blåbær, citronskal og evt. også lidt ristede kokoschips/kokosmel.

Kagen kan holde sig på køl i et par dage.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *