Valnøddeboller

I de glade 90’ere, da jeg var teenager, var Valnøddeboller min favorit morgenmad på vej hjem fra byen. Jeg er en gang faldet i søvn med en i munden (det er et mirakel at den ikke tog livet af mig).
Jeg havde det altid super skidt dagen efter og ved nu at det ikke KUN var mit indtag af Øl og Southern Comfort, der gjorde udslaget … Kombinationen af det og en pose lune boller fra bageren er ikke lykken for en glutenallergiker som mig…
Nu har jeg forsøgt at genskabe min ungdoms nostalgi … Alle tiders low Carb morgenbolle uden bivirkninger.
Valnøddebolle (8 stk) 
4 æg (str. M/L)
200 gram græsk yoghurt 10%
100 gram havarti
50 gram smør
2 spsk fiberhusk
2 tsk bagepulver
1 spsk sukrin gold
1 knivspids salt
50 gram hakkede valnødder 
1,5 dl pofiber
1,5 dl affedtet sesammel
1 æg til pensling
Kom æg, græsk yoghurt, havarti (brækket i mindre stykker) og smør (skåret i små tern) ned i en skål. Blend det til en ensartet masse. Tilsæt fiberhusk, sukrin, salt og bagepulver og blend det igennem en gang mere. Tilsæt de hakkede valnødder og Pofiber og rør det sammen. Tilsæt sesammel lidt ad gangen. Nå det ikke længere giver mening at røre det med ske tages dejen op ad skålen og resten af sesammelet æltes i med fugtige hænder. 
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Lad dejen hvile på et skærebræt i i 5 minutter mens ovnen bliver varm og du pisker et æg sammen til penslingen.
Del dejen i 8 lige store dele med en våd kniv og form den til 8 boller med fugtige hænder.
Læg dem på en beklædt bageplade og pensl dem med lidt æg på toppen.
Bages nederst i ovnen i 17-19 minutters til de er gyldne.


Server lune med tandsmør

You may also like...

3 Responses

  1. Marianne siger:

    Uhm, de smager dejligt og mætter godt!

  2. Anonym siger:

    Hej Sisse, jeg er vild med dine valnøddeboller, men ved du hvor meget KH og Kalorier er der i dem, jeg har endnu ikke fundet ud af udregning af disse, er det for meget at spise en om dagen, hvis jeg vil tabe mig? Tak fordi du gider at dele alle de gode opskrifter og din viden med os andre 🙂
    Hilsen Anne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *