Enebærgryde med et twist

Vinteren er over os og der er tid til stearinlys og mad der varmer krop og sjæl.
En af mine barndomsfavorit-retter om vinteren er Enebærgryde fra Karolines Køkken. 
Jeg er stadig vild med den ret, men jeg har twistet den en kende med Røde Peber korn, Kanel og Laurbær … Og rodselleri for både konsistens og smag.
Enebærgryde med et twist (4 portioner)
100 gram smør
400-500 gram skærtskinkekød (kan erstattes af kalkun eller okse)
1/2 rodselleri 
10 tørrede enebær
30 røde peberkorn
1 kanelstang på 7-9 cm
2 laurbærblade
1,5 dl piskefløde
1,5 dl creme fraiche 38%
Salt
Peber
Smelt smørret i en tykbundet gryde (gerne i støbejern) og brun kødet her i. Skær rodselleri i små tern på ca. 1,5 gange 1,5 cm. Tag kødet op ad gryden og læg det til side mens du bruner selleriet i smør og stegesky. Kom kødet tilbage i gryden. Lad det stå og simre mens du knuser enebær og peberkorn i en morter eller i en minihakker. 


Kom krydderier (enebær, peberkorn, laurbærblade og kanelstang), fløde og creme fraiche op til kødet. Rør rundt og bring det i kog.
Lad det simre i 30-45 minutter og smag til med salt og peber. 

Her er retten serveret med Blomkåls- og Broccolimos

You may also like...

1 Response

  1. 24. maj 2015

    […] Blomkåls- og Broccolimos (4 portioner)  1 blomkålshoved  1 broccoli  150 gram flødeost/friskost 150 gram smør Salt Peber Del blomkål og broccoli i buketter, med så lidt af stokken som muligt (den indeholder meget væske og kan høre mosen tynd og sjappet). Kom buketterne i en stor gryde med blomkålen nederst og broccolien øverst. Hæld vand på, så der dækker og bring det i kog. Kog buketterne i 15 minutter. Hæld dem i en sigte og hæld dem øver på et viskestykke og dup dem tørre. Kom dem tilbage i gryden, tilsæt flødeost/friskost, smør, salt og peber og blend det sammen til en jævn mos. Server varm.  Her serveret med Enebærgryde med et twist […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *