Fathead Pizza med Squash, Bacon og Mascarpone

Den sprødeste pizza har set dagens lys – eller rettere månens skær! 
Hvid Pizza a la “Kartoffel” Pizza som man kun kan få i Pizzalandet Italien. Bare uden de forjættede kartofler.
Fathead Pizza med Squash, Bacon og Mascarpone (4 stk)
Dejen:
200 gram Havarti skåret i tern
80 gram flødeost
1 dl Pofiber
1 æg (str. M/L)

Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Smelt osten i microbølgeovnen ved højeste effekt i 2 minutter. Tag skålen ud hvert 1/2 minut og rør igennem. 
Osten kan også smeltes over et vandbad.
Når osten er smeltet og rørt til en ensartet masse tilsættes Pofiber og æg.

Rør det let sammen og tag det derefter op og ælt med våde hænder til en ensartet masse.

Pres dejen ud på en bageplade med våde håndflader. Prik huller med en gaffel og forbag i 7-8 minutter (til pizzabunden er gylden. 

Mens den bager forbereder du fyldet.

Fyldet:
1/2 dl olivenolie
2 fed hvidløg
1 stor håndfuld frisk spinat
1/2 Squash skåret i 5 cm tynde skiver og stegt i smør på panden 
5 skiver bacon skåret i halve og stegt på panden.
150 gram Mascarpone
1 spsk frisk hakket Rosmarin (kan erstattes af tørret)
Steg squash og bacon let på panden. Bland olie og presset hvidløg i en lille skål. Hak rosmarin. Skyld spinaten.

Tag pizzabunden ud, hæld hvidløgsolien over og fordel med en pensel. Drys spinat bladende over og fordel squash og bacon jævnt herover. Læg små klatter Mascarpone på pizzaen med en teske. 
Drys med rosmarin og bag færdig i ovnen – 8-10 minutter.

Server med tomatsalat med frisk mozzarella. 

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *