Kyllinge Crispy strips – næsten som på KFC… Bare bedre

Der er meget få ting jeg savner af mad som LCHF’er … Men der er en “guilty pleasure” jeg godt kan få mundvand af at tænke på… KFC’s Crispy Stripes … Sprød kylling, med et touch af krydderier… 
Men jeg kan ikke tåle det skidt for der er hvede og majs og only-good-knows-what i … Måske er det derfor de er så hemmelige omkring den opskrift!?
Her er mit bud på endnu en omgang fast-food på den sunde måde… Og de er ikke kun blevet lige så gode som originalen. De er blevet BEDRE! 
Kyllinge Chrispy Strips (3-4 portioner)
350-400 gram kyllinge inderfilet
2 æg
75 gram knuste flæskesvær (uden fedtkant)
2 spsk revet fint parmesan ost
4 tsk paprika 
1 tsk Chipotle chili (eller røget paprika)
Frisk kværnet peber
Rapsolie 
Skær inderfileterne igennem på tværs en gang, så de bliver lange og slanke.
Pisk æggene sammen i en dyb tallerken.
Bland “rasp” af de knuste flæskesvær, parmesan og krydderier i en anden dyb tallerken.


Dyp kyllingestrimlerne i æg en ad gangen og rul dem i “raspen”. Læg dem på en skærebræt når de er blevet raspet. Hæld masser af rapsolie i en pande (ca. 1 cm) og varm den op. 
Kom er enkelt stykke kylling i for at fornærme, hvornår olien er varm nok.

Læg alle kyllingestykkerne i og vend dem periodisk til de er sprøde og gyldenbrune.

Server med grøntsager og Mayo til dip
Serveringsforslag:
Med Kålsalat og Karry-Mayonnaise med frisk rosmarin i. 

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *