Minestrone toppet med Mascarpone

Jeg har altid elsket Minestrone – italiensk tomatsuppe – af flere årsager. Men som studerende primært fordi det er perfekt efterårs rydde-op-i-køleskabet mad hvis man lige havde en håndfuld pasta, nogle sporadiske grøntsager og en gnalling hvidløg… Senere fordi at den er hurtig at lave i en travl hverdag … Men ikke mindst fordi det smager godt.
Du undrer dig muligvis over at der skal balsamico (eller anden eddike) og sukrin i retten!? Det kommer jeg altid i min italienske tomat-retter fordi det afrunder tomaternes smag og gør den blød og lækker.
Med hensyn til valget af grønt, så er det her, hvad jeg havde på køl. Der kan sagtens skrues op og ned, fjernes og tilføjes. Jeg kan dog ikke anbefale: broccoli, svampe og spinat i retten… det fjerner fokus fra smagen af tomat og krydderierne. 
Minestrone (4-5 personer)
5 spsk olivenolie
2-3 fed hvidløg
1 løg (lille)
1 pakke bacon i skiver eller tern
150 gram rod selleri i små tern
250 gram squash i små tern
150 gram peberfrugt i små tern
200 gram blegselleri i tynde skiver
150 gram blomkål delt i små buketter
500 gram tomat passata eller blendede flåede tomater
3-4 dl vand (så det dækker grøntsagerne i gryden)
Timian, Rosmarin og oregano efter behov
2 laurbærblade
5 tsk balsamico (eller anden eddike)
3 tsk sukrin
salt
peber

Pynt:
1 stor spsk mascarpone pr. person (kan erstattes af flødeost (rørt med lidt fløde) eller Creme Fraiche 38%
Pesto 

Varm olien op i en stor gryde og tilsæt hvidløg, løg og bacon. Tilsæt de øvrige grøntsager lidt ad gangen og brun det i gryden.

Tilsæt derefter tomat og derefter vand til væsken dækker grøntsagerne plus en cm til halvanden.

Bring det i kog og tilsæt krydderier og urter.

Lad retten simre under låg i 5-10 minutter og tilsæt derefter eddike og sukrin.

Kog videre i 10-20 minutter og smag til med salt og peber.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *