Panerede Auberginer

Jeg har aldrig været specielt vild med panering … Men det er jeg blevet efter jeg begyndte på LCHF … Knuste flæskesvær laver den sprødeste panering, der smager af noget i sig selv.
Dette tilbehør gør sig godt græsk, italiensk, spanske tapas og fransk mad … Og kan også gå an som top og bund til en burger…
Panerede Auberginer

1 Aubergine skåret i skiver (7-10 mm)
1 1/2 dl knuste flæskesvær uden fedtkant
1 dl fint revet parmesan ost (eller anden fast ost som pegorino, Manchego eller lagret Prima Donna)
2 æg
Samt til dræning af auberginen
Smør (masser af smør) til stegning
Skær auberginen i skiver og fordel dem i et lag på skærebrætet. Drys dem med en god håndfuld salt og lad dem stå og trække i 30 minutter.

Hvis der er fedtkant på flæskesværene skal du lige skære den af, inden du kommer dem i minihakkeren… (Der skal være 1 1/2 dl når de er hakket)
Hak dem fint og hæld dem i en beholder, der kan lukkes. 
Jeg hakker som regel en hel pose af de store “sprøde flæskesvær” og opbevarer den på patent-glas. 

Rov parmesanen og bland den godt med flæskesværsraspen

Slå to æg ud i en skål og pisk dem godt sammen.

Hæld flæske-oste rapset i en skål ved siden af.

Tænd for en pande og kom en god klart smør på og hav smør parat i nærheden, for der skal sikkert mere til midtvejs.

Skyld salten af Auberginerne og dup dem tørre med et viskestykke eller køkkenrulle.

Dyp og vend skiverne i æggemassen og vend dem derefter i rapset og kom dem på panden. Vend dem efter et par minutter, når overfladen er gylden og sprød.




You may also like...

2 Responses

  1. Marianne siger:

    Elsker auberginer, elsker flæskesvær, lyder som en superlækker kombi!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *