Hot'n'Sweet Thai Chili Sauce (Sød Chili Sauce)

Så skete det … Endelig fik jeg kogt og eksperimenteret mig frem til en god og brugbar sød thai chili sauce. 
Først forsøgte jeg mig bare med en direkte oversættelse af den opskrift jeg brugte før LCHF, men den går ikke, for sukrin krystalliserer igen ved afkøling…
Så jeg måtte igen som en anden kemiker og det lykkedes! Opskriften laves i to tempi det tager lidt tid, men er ikke kompliceret og den er ventetiden værd.
Hot’n’Sweet Chili Thai Sauce (tilbehør til asiatisk retter)
Trin 1:
1-2 chilier
2 fed hvidløg
1 tsk salt
2 dl vand
1/2 dl lager eddike
100 gram sukrin melis

Hak chili (inkl. kerner) og hvidløg fint med kniv eller mini-hakker. Brug ikke blender, da det vil purere chilien. Hvis du bruger minihakker, så tilsæt lidt vand efter du har hakket lidt, på den måde knuses chilien mere jævnt.
Kom alle ingredienserne op i en kasserolle og bring det i kog, når det koger skrues der lidt bed for varmen, det skal stadig boble let … Kog den i 30 minutter og rør periodisk. 
Hæld den varme chili sauce over i en skål til afkøling og lad den stå en times tid.  

Trin 2:
2 dl vand
1/2 dl lager eddike 
1/2 tsk Johannesbrødkernemel 
Når chilisaucen er kølet ned (og sukrinen begynder at krystallisere) bringer du en ny omgang vand og eddike i kog, lad det simre i 5 minutter. Tilsæt Johannesbrødkernemel og pisk det godt ud i eddikelagen. Lad det simre under omrøring i 1 minut og tilsæt det derefter i den let afkølede chilisauce mens du pisker.

Lad saucen køle af og hæld den på et skoldet glas. 

Aroii Dii 

You may also like...

1 Response

  1. 24. maj 2015

    […] Gæster til: Falsk Papaya-salat med stegt Andebryst, Thai-mayo og Hot’n’Sweet thai sauce […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *