Spicy Æggechai

Hvis du ikke er vild med kaffe så er æglatten i kaffe versionen ikke et hit… Æggekakao er dyr på Kcal-kontoen hvis man drikker den hver dag… 
Derfor har jeg begået denne chai, der kan laves på alle typer te (grøn, rød, hvid og sort) … Bare teen er ren i smagen. Den kan også laves på et chai-te … Men ikke ikke pulverformen, der enten indeholder skummetmælkspulver og aspartam eller sukker. 
Ved at lave den på almindelig ren te kan du helt selv styre styrke og smag.
Som med æglatten er der en nogle tips og tricks til at få den perfekte og lune chai ud af processen – den bliver bedst, når du bruger en stavblender… Hvis ikke du har en skal du være meget opmærksom på at der opstår undertryk i den almindelige blender, når du blender varme ting…:
1. Tag ægget ud af køleskabet aftenen før, så det ikke er is-koldt!
2. Kog en masse vand og varm blender-glasset og glas op mens du gør klar til at tilberede chai’en.
3. Er du salmonella-nervøs, så skold ægget ved at sænke det i en skål med lidt af det kogende vand i 10 sekunder. En sideeffekt af det er, at ægget bliver en lille smule mere lunt.
4. Lad altid din kokosolie stå ude – hvis du foretrækker smør så lad en portion stå ude sammen med ægget natten over.
5. Mens teen trækker kommer du alle øvrige ingredienser i blender glasset (som du har tømt for varmt vand).
6. Lad teen køle ned til omkring 90 grader før den bruges.
7. Blend alle ingredienser på en gang … I 30 sekunder!
8. Tøm først dit latte-glas for varmt vand, når du er klar til at hælde din chai op!
9. Nyd den frisk blendet 🙂
Spicy Æggechai 

1 te brev eller 1 tsk løs te (Earl Grey eller anden neutral og enkel te)
2 dl kogende vand
½ tsk vanille pulver
½ tsk  kardemomme
½ tsk  tørret ingefær
1 tsk kanel
2 spsk kokosolie (kan erstattes af smør)
2 æg (M/L)
2 tsk sukrin (eller sukrin gold)
Lav teen af tebrevet, kryderierne og vandet. Lad det trække i 3 minutter.
Kom kokosolie, æg og sukrin op i et blenderglas.
Hæld teen gennem en si og tilsæt kom den i blender glasset og blend med det samme i 30 sekunder

Drys lidt kanel på toppen og nyd den i ro og mag … 



You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *