Flæskesteg med brun SOVS

Det hedder sovs – ikke sauce … Har ladet mig fortælle (fra ikke særlig videnskabelig kilde), at det er mængden der afgør om det er sauce eller sovs… Sauce er delikat og fåes i små mængder og mange forskellige farver og smagsvarianter … Sovs – det er brunt og der er massere af det! 
Hvis man skal have en god sovs skal den laves på noget … I dette tilfælde en flæskesteg … Det kunne også være en culotte, en kylling, en and, en gås …
Flæskesteg

1,5- 3 kg steg med forskårne svær
2-4 spsk groft salt
4-8 dl vand
3-4 laurbærblade
Tænd ovnen og varm den op til 175 grader celcius. 
Læg stegen med sværene ned ad i en lille bradepande eller ildfast fad – hæld vand i, så det dækker underkasten af sværene. Kom laurbærbladende ned i vandet.

Steg nederst i ovnen i ca. 30 minutter.
Tag stegen op af fadet med vand. Hvid du har en porre top, så skyld den og kom den i vandet. Det giver en god stegesky. Stil det mindre fad på en bradepande nederst i ovnen.

Læg stegen på en rist – placer et par kugler af stanniol under den ene side af stegen, hvis det er nødvendigt, så sværene er så vandrette som muligt. 
Skær rillerne mellem sværene efter med en skarp kniv – helt net til (men ikke ned i) kødet. Fordel salt ud over stegen og pres den ned mellem sværene. Det er salten, der afgør, hvor meget sværene “popper” og dermed også hvor sprøde de bliver.

Sæt risten med stegen ind i ovnen lige over fadet med vand. Luk ovnen og skru op på 200 grader og lad stegen passe sig selv i 1 times tid (45 minutter, hvis det er en meget lille steg).

Tag det ovnfaste fad ud og hæld skyen gennem en sigte i en skål. Tjek om sværene er sprøde og evt. stegens temperatur med et stegetermometer

Stegen skal du holde øje med løbende mens du tilbereder tilbehøret. Er sværene ikke sprøde kan du evt. Skrue op på 260-80 grader eller tænde for grillen.

Sovs

Stegesky
1 dl rødvin
1 dl vand (evt. Kogevand fra tilbehøret)
3 dl piskefløde
1 spsk sukkerfri marmelade
1 tsk Johannesbrødkernemel 
Kulør
Salt
Peber
Hæld stegesky og rødvin i en lille gryde. Lad det koge en smule ind, piskefløde, marmelade og vand og lad det koge op, tilsæt Johannesbrødkernemel, kulør, salt og peber, blend saucen jævn og lad den simre videre til den skal servere.

Server med kogt blomkål, brunede rosenkål, grønne bønner, Rødkål og Agurkesalat

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *