Flødeis med Grøn te (Matcha pulver)

Jeg har været helt skudt i japansk flødeis med grøn te (matcha) siden første gang jeg smagte det (ved et tilfælde på en japansk restaurant i Paris), men jeg har ikke fået det længe. I dag fik jeg lyst til at kaste mig ud i projektet med at lave isen om til LCHF is.
Jeg har lige prøvesmagt den og den sidder lige i skabet 🙂 nu står den i fryseren og bliver fast og helt frossen til en aften/dag, hvor vi bare må have os en fed, lækker og kold snack.
Matcha te-pulveret kan købes i flere te/butikker og asiatiske supermarkeder. 
Flødeis med Grøn Te (6-8 portioner)
1 dl vand
2 spsk grøn te pulver Matcha
1 tsk vaniljepulver 
6 dl piskefløde
6 æggeblommer 
100 gram sukrin gold 
Pisk vand og te pulver godt sammen i en skål (pulveret opløses ikke helt). Tilsæt 3 dl fløde lidt ad gangen og pisk grundigt igen. Varm i en blandingen i en tykbundet gryde med 2 dl fløde mere – det skal ikke koge, men lige op under kogepunktet. 
I en større skål piskes æggeblommer og sukrin til en luftig masse, tilsæt derefter 1 dl fløde mere og pisk godt sammen.
Tilsæt den varme fløde i æggemassen, lidt ad gangen, mens du pisker. 
Kom ismassen tilbage i gryden og varm den langsomt op under omrøring med en træske. Massen skal blive så tyk, at du kan se at den “hænger ved” skeen. Massen må ikke blive så varm at den skiller.
Køl massen ned (ca. 3 timer i køleskab)
Kør ismassen 20-25 minutter i en ismaskine og frys minimum 3 timer før servering. 
Server med flødeskum og ristede mandelflager.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *