Rabarbermarmelade – LCHF syltning

Mmmmmmmmmarmelade … Godt til den græske youghurt, den friskbagte sesambolle eller til at komme i/på isen.

Da jeg synes det er svært at finde en god marmelade blev jeg for nogen til siden enig med mig selv om at kaste mig ud i projektet med selv at lave. På det tidspunkt spiste jeg liberal LCHF og jeg lavede marmeladen af brombær, æbler og vanilje. Det blev super godt og jeg delte gladeligt ud af det. 
Nu lever jeg striks 6 ud af ugens 7 dage og tager mig en dag i weekenden, hvor jeg spiser nødder, bær og LCHF bagværk. Jeg havde derfor lyst til at lave en marmelade, som jeg kan spise uanset om det er lørdag eller onsdag… 
Svaret er: Rabarber!
Rabarber er en grøntsag… Og ikke nok med det, så er det en grønsag med kun 3 g tilgængelige Kulhydrater pr. 100 gram. 
Opskriften kan bruges til et kilo hvad som helst af bær, afhængigt af, hvor liberal man er…
LCHF Rabarber Vanilje Marmelade

1 kilo rabarber i 1 cm tykke skiver
1 dl vand
2 spsk citronsaft
1 flækket vaniliestang 
100 gram sukrin (og/eller sukrin melis)
1 flækket vaniliestang 
1½ tsk Rød melatin 
1 tsk flydende atamon

En håndfuld mindre sylteglas, der tilsammen kan rumme ½ liter marmelade – jo mindre desto bedre ift. holbarhed.
Kogende vand til at skolde glassene
3 tsk atamon og 3 dl kogende vand til at skylde glassende i lige inden påfyldning.
Kog rabarber, citronsaft, vaniljestang og vand i ca. 10 minutter ved jævn varme. 
Tilsæt det meste af sukrinen (lad en spsk blive tilbage i en lille skål). Lad det koge i yderligere 10 minutter.
Tag vaniljestangen op af gryden og bland melatin og resten af sukrinen i skålen, og hæld det derefter i den kogende marmelade under omrøring.
Lad marmeladen simre ved svag varme mens du skolder glassene og skylder dem i atamonvandet.
Sluk for blusset og tilsæt 1 tsk atamon i marmeladen under omrøring. 
Fordel marmeladen i glassene, luk dem godt og stil dem på hovedet mens de køler helt af. 

Opbevares på køl efter åbning.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *