Hytteost Pandekager med bærskum

Der er ikke noget nyt i denne opskrift. Alle LCHF’ere kender den… Verdens nemmeste at lave. Alsidig: morgenmad, brunch, snack, mellemmåltid eller erstatning for blinis hvis du undlader at bruge vanilje pulver og sukrin.
Her er mit bud på en standard opskrift til 1 person. Du ganger bare op! Skal retten serveres som tilbehør til en brunch er der ikke behov for så mange…
Pandekagerne er egnet til køl, frys og genopvarmning.
Standard opskrift til 1 person:

100 g hytteost 4%
2 æg (str M/L)
1 tsk sukrin gold
1/4 tsk vaniljepulver
Revet skal fra en kvart citron (eller en halv lime)
10 g smelter smør
1 spsk fiberhusk
Blend alle ingredienserne til en ensartet masse. Varm en slip-let pande op (gerne en blinis pande) og steg pandekagerne.
Server med creme fraiche 38% rørt med vaniljepulver eller bærskum (se opskrift nedenfor)


Bærskum (2 personer)

2 spsk frosne bær
1 tsk sukrin gold
1 dl piskefløde

Tø bærene op i microbølgeovnen og lad den koge lidt op. Rør sukrinen i og lad det ståbis køle af mens du tilbereder pandekagerne. 
Pisk flødeskummen og vend bærerne i med en dejskaber.

Hvis du har friske bær kan du komme dem direkte på pandekagerne, mens de steger og servere en klat helt almindelig flødeskum til.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *