Brændende (K)ærlighed

Skærmbillede 2016-01-06 kl. 19.44.25
Dette er min LCHF version af Brændende Kærlighed … Jeg kalder den Brændende Ærlighed, da det er en bundereel ret, der ikke påstår den er noget, som den ikke er… Der er ikke kartofler i og den kan ikke lyve sig fra blomkål. Den er helt sin egen … Fløjelsblød og lækker. Dette er min private version med mine tips og triks til den bedste blomkålsmos!
Brændende (K)ærlighed (2 personer)
Mos:
  • 1 stort blomkålshoved
  • 50 gram smør
  • 50 gram friskost (som Philadelphia)
  • Salt
  • Peber
Del blomkålen i mindre buketter og undgå at få for meget at stokken med, da den indeholder meget vand og det påvirker mosens konsistens.
Kom dem i kogene usaltet vand. Kog dem i ca. 10 minutter.
Hæld blomkålen i en sigte og ryst vandet fra. Hæld derefter blomkålen på et rent og tørt viskestykke og dup det tørt i et kort øjeblik.
Hæld det tilbage i gryden og tilsæt smør, friskost, salt og peber. Blend det til en ensartet masse, men ikke så fint at det bliver til en tyk suppe.
 
Hvis du ønsker en mælkefri version, men godt kan spise smør (indeholder stort set ikke laktose) kan du erstatte philadelphia med 25-50 gram ekstra smør). 
 
Drys:
  • 25 gram smør eller kokosolie
  • 1 løg eller 1 dl finthakket hvidkål/spidskål
  • 140-150 gram bacon i tern
Mens blomkålen koger laver du drysset.
Smelt smørret på en pande og svits bacon og løg/kål (afhængig af hvor striks du er og hvad du har på køl). 
 
Lad det stå på den varme pande mens du laver mosen.
 
Står du med en rest brændende kærlighed kan du med stor succes servere den dagen efter med revet cheddar, gratineret i ovnen i ca. 20 minutter ved 180 grader.

 

You may also like...

4 Responses

  1. Anonym siger:

    Hej Sisse.
    Hvis du damper blomkålen, så bliver den ikke så våd.

  2. Anonym siger:

    Hej Sisse. Mums en lækker ret. Men jeg er lidt i tvivl. Skal man spise al fedtenergiprocent fra bacon og smør det er stegt i?
    Hilsen Britta

  3. Anonym siger:

    Der skulle stå al fedt fra bacon osv. Ikke fedtenergiprocent
    hilsen Britta

  4. Anonym siger:

    Der skulle stå al fedt fra bacon osv. Ikke fedtenergiprocent
    hilsen Britta

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *