Løgringe

Jeg faldt over denne opskrift på løgringe i et i form blad – jeg husker ikke hvilket nummer, kun indholdet.

Opskriften er enkelt, men jeg tror jeg greb det forkert an, mine fingre var i alle fald mere panerede end løgene 🙂 

Vær obs på at løg er en underjordisk grøntsag og derfor kun bør indtages i små mængder!

Til 3-4 personer skal du bruge:
2 store gule løg
1½ dl hørfrø
1½ dl solsikkefrø
2 tsk røget paprika (Santa Maria)
1 dl rapsolie
4 spsk vand
Salt og peber
Tænd ovnen på 125 grader varmluft.
Skær løgene i 3-4 millimeter tynde skiver. Skild løgene fra hinanden (de mindste kan ikke bruges).
Pisk vand og olie sammen i en skål og læg løgringene her i.
Hak frøene mellem/fint og bland det i en anden skål med paprika, salt og peber.
Tag løgringene op en af gangen og dyp dem i frøblandingen. Fordel på bagepapir på to plader og bages i 50-60 minutter til de er gyldne og sprøde.

Jeg havde mit hyr med at få paneringen til at sidde fast på løget … Derfor endte jeg med at drysse paneringen med løs hånd ud over bradepanderne.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *