Selvom man er tyk kan man godt lave plader

Jeg har altid været pigen der fulgte “planen”: folkeskole, gymnasieudd., et års sabat (aupair) og derefter pædagogseminariet. Derefter stuepædagog (hvor jeg læste ved siden af, så jeg nu har en bachelor i pædagogisk antropologi), så souschef og nu pædagogisk leder… Og pt. er jeg ved at tage en diplom i ledelse og som aktionslæringskonsulent.



Jeg lyder muligvis som en stræber, men dem der kender mig og har fulgt mig på min vej, ved at jeg så absolut er hoppet over, hvor gærdet er lavest og taget diverse omveje. Jeg har været en krudtugle, en festabe og min helt egen. Men summen ser temmelig artig ud. På en eller anden magisk vis har jeg altid evnet at flyde oven på i stedet for at lade mig trække ned i dyndet. Der har altid været en side af mig, der agerede med fornuft.


Jeg har fået set verden. Været au pair i Ungarn og været pædagog på et børnehjem i Thailand under min uddannelse. Og i i virkeligheden har det været en række af tilfælde kombineret med “det næste logisk skridt” der er tale om. Jeg er OGSÅ ambitiøs – og drevet at videbegær og gå-på-mod… men jeg tror i virkeligheden at der er tale om, at der er kommet muligheder som jeg så har grebet, frem for at jeg har sat mig et mål og så er nået det… I hvert fald i “mine unge år”… OMG jeg lyder gammel nu. Er jo “kun” 35 år i skrivende stund! Men misforstå mig ret! Det er først indenfor de sidste par år at det har været omvendt: At jeg har sat mig et mål og er gået efter det…


Hvorfor nu den overskrift “Selvom man er tyk kan man godt lave plader!”?


Jo, altså… Jeg er velsignet med den smukkeste lillesøster, der lever af musik og sang. Hun er noget af det dygtigste og jeg er pavestolt over det hun formår – og af alt det mod og den udholdenhed hun er udstyret med… Hun er ikke min diamentrale modsætning, hun er rettere mig vendt på vrangen. Hun er lækker, velproportioneret, smuk (hun ligner tilnærmelsesvis den tynde pige der bor i min tykke krop), dygtig og så har hun fra en tidlig alder sat sig et mål og er gået efter det. Ikke på den kolde og kyniske måde, men på en ret balanceret og realistisk måde… og hun har knoklet en hvis legemsdel ud af buksen for at nå der til hvor hun er i dag… Og hun knokler videre. Hun har trodset “Planen” og logikken… og vores forældres ambitioner på hendes vegne om at gå “det næste logiske skridt” og tage sig en uddannelse.


Jeg kan også synge – jeg nyder at synge og jeg har en god stemme… Ja, hvis jeg skal være helt ærlig, så synger jeg SÅ fedt… men jeg er bange, jeg mangler mod og jeg kan nærmest kun synge for mig selv…


Min sceneskræk har intet med min størrelse at gøre, jeg kan være “på” på alle mulige måder og får god energi af at agere alt fra “chef for det hele” til “klovn på slap line”… Det handler måske mere om at der ikke er en plan, at der med en musisk karriere IKKE er “et næste logiske skridt” og at det kræver oceaner af mod og tålmodighed at gå den vej min søster er gået…


Men jeg tror at min søster på et tidspunkt logisk nok konkluderede at det, der holdt mig tilbage var min størrelse… Hun ringede til mig en sen aften… Jeg lå i min seng og var lige ved at falde i søvn… Hun havde talt med nogle venner og de var enige med hende… “Selvom man er tyk kan man godt lave plader!” sagde hun til mig… ikke som en trøst  – mere som en opfordring! Og jeg kunne ikke lade være med at grine.
Ikke fordi hun gjorde noget galt, men fordi det simpelthen var så morsomt – lige der gik det op for mig at jeg hele mit liv havde gået at ventet på at nogen opdagede mig, kørte mig hen til et studie og sagde “SYNG SÅ FOR S****, verden skal beriges af din stemme” – Det gik op for mig at jeg gik rundt med store drømme og fantasier som jeg slet ikke forsøgte at realisere. I stedet fulgte jeg bare “planen”…


Jeg har det faktisk helt OK med planen, jeg er tryg ved den – og jeg er god til det jeg gør! Men jeg har også fået det bedre med at synge (Babysteps)… ikke direkte på grund af det min søster sagde, men indirekte – fordi det fik mig til at se at jeg holdt mit eget liv tilbage ved at pakke det ind i drømmeland…


Hvis jeg nogensinde laver en plade… så skal bonus-nummeret hedde “Selvom man er tyk kan man godt lave plader” sunget på Dolly Parton’s “Working Nine To Five”… Jeg har prøvet – det passer perfekt!

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *