En tynd pige fanget i en tyk kvindes krop

Jeg ved ikke om i kender det? Det der med at vågne op en dag og indse at man ikke ser ud som man troede man gjorde.

For mig var der tale om en brat opvågning! Jeg opdagede at jeg ingen spejle havde udover nogle små af slagsen … Ingen der kunne vise fuld figur. Når jeg gik forbi butiksvinduer gjorde jeg ikke som mange andre gør: lige tjekke om numsen nu sidder rigtigt og man er bootylicious… Jeg så rent faktisk på varerne (dyrt blev det) og hvis der ikke var varer, så tjekkede jeg max. om håret sad (og det gjorde det næsten aldrig).
Katten i Alice in Wonderland kan noget med at hovedet svæver… Det kunne jeg også. Der på gader og stræder gik der et hoved rundt uden krop… Det absurde i den observation er, at dem jeg har mødt på min vej antageligt har mødt en krop uden hoved… Uanset hvad er det som om at mit hoved og min krop først blev hæftet sammen for få år siden … Og det først er nu at hovedet har indset, at det er nytteløst at forsøge at frastøde det fremmede korpus.
Jeg har altid følt mig meget mindre end jeg er… Jeg er aldrig nået helt ud til huden… Som en slank velproportioneret kvinde, der har taget en sumu-bryder dragt på… Og lynlåsen i ryggen er gået i baglås! En tynd pige fanget i en tyk piges krop…
Hvis tykke piger er glade piger… Så er jeg jo en jubel-lykkelig en af slagsen….En

You may also like...

5 Responses

  1. Charlotte siger:

    Kære Sisse
    Du skriver rigtig godt. Thanks for sharing.
    Ser frem til at forsøge mig med noget rabarberballade inspireret af den lækkerhedssag jeg prøvesmagte i dag. Haps!
    Kh Charlotte. Du ved. Hende, der troede, du havde skiftet bolig blok 😉

  2. Anette siger:

    Lige præcis den måde du beskriver dit selvbillede på er præcis sådan jeg har det og som jeg den anden dag sad og fortalte min kæreste. Det er underligt når man selv går rundt og føler sig slank og lækker og når man så kigger i spejlet eller på tøjet som ikke længere passer, ja så er der virkelig noget der ikke hænger sammen. Jeg forstår ikke at man kan gå rundt i så lang tid med så forvrænget et selvbillede af sig selv, men det er dejligt at vide at det ikke kun er mig der har det sådan.

    Jeg er netop begyndt på æggefaste i 5 dage for at kickstarte min nye livsstil. Jeg har også prøvet Dukan hvor jeg tabte 12 kg og endte med at tage 33 kg på efterfølgende (dog med en graviditet oveni hatten), og nu vejer jeg pt. 18 kg for meget i forhold til der hvor jeg ønsker at være.

    Tak for din super gode side, hvor er der meget inspiration. -og NØJ hvor skal jeg voldudnytte alle dine lækre opskrifter 😀

    TAK.

  3. Cathrine siger:

    Skøn blog. Har netop gennemgået alle æggelatterne…. Og faktisk det meste af siden. Tak for god inspiration ☺️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *